top of page

Solbærtærte

Arbejdstid:

1 t. 35 min.

Tid i alt:

2 timer og 30 min.

Antal:

10-12 pers.

Desserttærter er SÅ undervurderet. I denne omgang blev det til en glutenfri solbærtærte, der med en sødme fra den glutenfri mørdej, mazarinmasse og kagecreme harmonerer vanvittig godt med den syrlige solbær på toppen.

Ingredienser

Mørdej:

  • 1 æg

  • 60 g sukker

  • 1 tsk vaniljesukker

  • 60 g smør

  • 1 spsk HUSK

  • 140 g rismel + lidt til udrulning

  • 1 tsk bagepulver

  • ½ tsk xanthan gum

  • 1 knivspids salt


Mazarinmasse:

  • 60 g marcipan

  • 60 g smør

  • 60 g sukker

  • 1 æg

  • 20 g rismel


Kagecreme:

  • 3 tsk vaniljesukker

  • 60 g sukker

  • 35 g majsstivelse

  • 1 knivspids salt

  • 1 dl + 2,5 dl mælk

  • 3 æggeblommer


Solbærfyld:

  • 300 g solbær (frosne eller friske)

  • 75 g sukker

  • 3 tsk vaniljesukker


Tilbehør:

  • Evt. en god vaniljeis, cremefraiche eller flødeskum.

Fremgangsmåde

Vi starter med mørdejen.


1. Smelt smøren i en gryde ved lav varme. I mellemtiden piskes æg, sukker og vaniljesukker lyst og cremet. Den smeltede smør køles ned til at være fingerlunt, og hældes over i sukkermassen med æg, hvorefter der piskes videre.


2. De resterende tørre ingredienser blandes i en separat skål, og røres derefter sammen med blandingen af smør, æg og sukker. Ælt dejen godt indtil mørdejen er glat og ensartet. Sæt den på køl i minimum en ½ time med film omkring sig.


3. Når dejen har kølet, tændes ovnen på 200°C almindelig ovn. Rul dejen ud på et let meldrysset bord – gerne med en tykkelse på ½ cm. Placér derefter dejen i den ønskede tærteform - jeg bruger en på 28 cm - og forbag den i 8-10 minutter, eller indtil overfladen er let gyldenbrun.


Herefter skal vi til mazarinmassen, som skal fordeles ned i skallen af mørdej.


4. Pisk marcipan, smør og sukker luftigt - enten med en håndmikser eller på en røremaskine. Tilsæt derefter æg og rismel, og pisk så videre indtil massen er fin og ensartet.


5. Fordel mazarindejen i den forbagte tærtebund, og bag igen tærten. I denne omgang ved 175°C almindelig ovn i 15-20 minutter.


Sæt tærtebunden til side, og begynd på kagecremen.


6. I en skål blandes vaniljesukker, sukker, majsstivelse, salt og kun 1 dl af mælken.


7. Tilsæt derefter æggeblommerne og pisk det godt sammen.


8. De sidste 2,5 dl af mælken varmens op i en gryde. Når mælken koger, hældes æggeblandingen over i gryden. Pisk grundigt indtil cremen begynder at tykne. Tag den så af varmen, og fordel den over i tærtebunden.


Sidst men ikke mindst: Nu til solbærfyldet, der skal pryde toppen


9. Kom alle ingredienserne i en gryde, og lad det koge op et par minutter. Undgå helst at mose dine solbær for meget. Tag det af varmen og lad det køle 5 minutter.


10. Fordel solbærfyldet ud over tærten og stil den på køl indtil servering.


11. Server evt. med en god vaniljeis, cremefraiche eller flødeskum. Jeg foretrækker helt sikker vaniljeisen :-)


God fornøjelse!


bottom of page