top of page

Æbleskiver

Opdateret: 3. dec. 2023

Ingen julehygge uden glutenfri æbleskiver, og de er altså svære at finde helt uden hvede. Så her kommer lige lidt mere hjemmebag


Arbejdstid: 1 time

Tid i alt: 1 time

Antal: 20-25 stk.

INGREDIENSER


Æbleskiverne:

3 æg

50 g sukker

5 dl kærnemælk

Citronskal og 1 tsk saft fra én citron

100 g smør

100 g rismel

80 g majsstivelse

80 g boghvedemel

1 spsk HUSK

2 tsk kardemomme

2 tsk vaniljesukker

1 tsk bagepulver

1 tsk natron

½ tsk salt

Smagsneutral olie til stegning


Tilbehør:

Marmelade

Flormelis

 

FREMGANGSMÅDE


1. Start med at dele æggene op i æggeblommer og æggehvider. Pisk æggeblommer og sukker til en lys æggesnaps i én skål og pisk derefter æggehvider stive i en anden skål.


2. De tørre ingredienser blandes sammen i en tredje skål.


3. I skålen med mel tilsættes nu kærnemælk, citronskal og saft, smeltet smør og æggesnaps. Pisk det godt og vend derefter de stive æggehvider i dejen - her skal du være en smule forsigtig, så de ikke mister deres fylde.


4. Dejen er nu klar til at blive hældt over i en æbleskivepande, hvor æbleskiverne vendes løbende - dette gøres nemmest med en strikkepind, en kødnål eller lignende.


5. Æbleskiverne er selvfølgelig gode, når de serveres med det samme, men de kan også sagtens puttes i fryseren og derefter varmes op i enten ovn eller mikroovn


God fornøjelse!

Comments


bottom of page