Her får du en opskrift på glutenfri chokolade cookies - chewy, præcist som de skal være. En lækker snack, som man aldrig bliver træt af.
Arbejdstid: 45 minutter
Tid i alt: 2 timer
INGREDIENSER
75 g rismel
75 g kokosmel
135 g mandelmel
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
3 tsk vaniljesukker
165 g blødt smør
140 g sukker
110 g brun farin
1 æg
250 g chokolade
FREMGANGSMÅDE
1. I én skål blandes de tørre ingredienser: rismel, kokosmel, mandelmel, bagepulver, natron og vaniljesukker.
2. I en anden skål røres blødt smør, sukker, brun farin og æg sammen til en ensartet konsistens.
3. Hak chokoladen groft, og vend den med smør- og sukkerblandingen.
4. Tilsæt ligeledes melblandingen og rør det hele godt sammen - dette er din cookiedej, som nu sættes på køl i minimum 30 minutter.
5. Af dejen formes dejkugler af 40 g, som placeres på en bageplade - 5 stk pr. bageplade.
6. Mas forsigtigt kuglerne ud med fingrene, så de har en tykkelse på ca. 1 cm.
7. Bag nu dine glutenfri chokolade cookies ved 175 °C varmluft i 10-15 minutter - tag dem ud, når de har en flot gylden farve, og lad dem køle af.
God fornøjelse!
Comments