Min nabo, Fie, har altid lavet den lækreste chili, der kan serveres til ALT! Det kan være alt fra lasagne til et lækkert stykke kød med kartoffelsalat, som det ses på billedet. Ingredienserne er få og fremgangsmåden er simpel, hvad mere kan man ønske sig?
Arbejdstid: 15 minutter
Tid i alt: 20 minutter
Antal: Et glas til køleskabet
INGREDIENSER
70 g chili
20 g hvidløg
35 g ingefær
150 g glutenfri soya
1 spsk olivenolie
FREMGANGSMÅDE
1. Hak chili, hvidløg og ingefær fint, og kom det over i en skål.
2. Tilsæt soya og olivenolie - rør rundt.
3. Blandingen varmes op i en mikroovn ved maks. effekt i 5 minutter - del gerne tiden op i mindre etaper. Hvis ikke man har en mikroovn, så koges chilien hurtigt op i en gryde.
4. Find et skoldet patentglas eller lignende, og hæld chilien deri. Sæt den på køl.
God fornøjelse!
Comments