Glutenfri kanelkage med kaffeglasur er nok en af mine favoritter, hvis der skulle vælges mellem de klassiske bradepandekager. Her kommer en glutenfri version af den krydrede basse.
Arbejdstid: 30 minutter
Tid i alt: 1 time
Antal: 6 personer
INGREDIENSER
Selve kagen:
2 æg
150 g sukker
150 g brun farin
75 g rismel
75 g majsmel
85 g glutenfri havremel
4 tsk kanel
1 tsk kardemomme
2 tsk bagepulver
1 knivspids salt
3½ dl naturel yoghurt
150 g smør
Kaffeglasuren:
75 g blødt smør
200 g flormelis
20 g kakao
1 knivspids salt
1 dobbelt espressoshot (eller 1/2 dl stærk kaffe)
FREMGANGSMÅDE
1. Pisk æg, sukker og brun farin til en lys og luftig æggemasse.
2. Bland alle de tørre ingredienser til dejen sammen i en separat skål og pisk det i æggemassen skiftevis med yoghurten.
3. Smelt smøren og pisk det ligeledes i dejen.
4. Kom dejen over i en springform beklædt med bagepapir og bag kagen ved 200°C almindelig ovn i 25-30 min.
5. Lad kagen køle af på køkkenbordet. I mellemtiden forberedes kaffeglasuren - her kommes alle ingredienserne i en skål, hvorefter den piskes ensartet i konsistensen.
6. Fordel glasuren ud over kagen, og så er den egentlig klar til at bliver serveret.
God fornøjelse!
Comentarios