top of page

Lagkage

Opdateret: 23. jan.

En klassisk lagkage med glutenfrie lagkagebunde, mums.. Blød, sød og svampet.


Arbejdstid: 1 time

Tid i alt: 1 time og 20 minutter

Antal: 8 personer

Glutenfri lagkagebund
Glutenfri Lagkage

INGREDIENSER


Lagkagebunde:

4 æg

185 g sukker

2 tsk vaniljesukker

45 g rismel

75 g kartoffelmel

1 tsk bagepulver

1 knivspids fint salt


Kagecreme:

2 dl mælk

1 æg

2 spsk sukker

1 spsk vaniljesukker

1 spsk majsstivelse


Derudover:

Et glas god hindbærmarmelade

½ l flødeskum

3 bananer, skåret i skiver

Friske bær til toppen

Hvid chokolade til toppen

 

FREMGANGSMÅDE


1. Tænd først ovnen på 200°C varmluft, så den er klar, når dejen til bundene er rørt sammen.


2. Kom æg, sukker og vaniljesukker i en skål, og pisk det lyst og luftigt - jo længere tid, jo bedre.


3. I mellemtiden blandes rismel, kartoffelmel, bagepulver og salt i en skål, som derefter vendes sammen med æg- og sukkerblandingen.


4. På tre stykker bagepapir tegner jeg 3 lige store cirkler på cirka 26 cm i diameter, hvori jeg fordeler min dej. Hvis man ikke har tre bageplader, eller ønsker at bage dem ad flere omgange, så kan man også komme dejen i en springform, og derefter skære kagen op i tre bunde.


5. Bag nu bundene i 8-10 minutter eller indtil du er tilfreds med din afbagning. Lad dem afkøle. I mellemtiden kan fyldet laves, herunder bl.a. kagecremen.


6. Find en tykbundet gryde frem. Uden at tænde for komfuret piskes først æg og mælk sammen i gryden, og derefter tilsættes sukker, vanilje og majsstivelse, som piskes ud i mælken.


7. Tænd nu for kogepladen og lad blandingen ramme kogepunktet mens der piskes og skru så ned for varmen. Cremen røres nu ved middelvarme de næste 3 minutter eller indtil konsistensen er tilfredsstillende.


8. Tag den af varmen, og så er den egentlig klar til at komme i kagen.


Som navnet "lagkage" så simpelt beskriver, så består kagen af en masse lag, hvor jeg bygger den op i følgende rækkefølge:


9. På den nederste bund smøres et godt lag hindbærmarmelade efterfulgt af kagecreme, flødeskum og et lag banan skåret i skiver. En lagkagebund kommes ovenpå og rækkefølgen gentages.


10. På toppen fordeles flødeskum, friske bær efter eget valg og hvid chokoladeflager.


God fornøjelse!


glutenfrie lagkagebunde
Glutenfri lagkage

Comentarios


bottom of page