En glutenfri lakridskage. Personligt elsker jeg lakridskage! Her kommer en fortolkning på en glutenfri, sød, svampet og muligvis lidt tung basse af en lakridskage, men hey, så kan man måske nøjes med ét stykke:P
Arbejdstid: 40 minutter
Tid i alt: 1 time og 30 minutter
Antal: 6 personer
INGREDIENSER
Lakridskagen:
200 g smør
400 g brun farin
3 æg
2 spsk lakridspulver
2 spsk lakridssirup
200 g mandelmel
100 g rismel
2 tsk bagepulver
1 knivspids salt
Pynt og tilbehør:
Cremefraiche til kagen
Hvid chokolade til toppen
Frysetørret hindbær
FREMGANGSMÅDE
1. Smelt smør og brun farin i en gryde ved svag varme, og stil det til afkøling.
2. Slå æggene ud i den afkølede sukkermasse, og pisk det luftigt. Tilsæt lakridspulver samt lakridssirup, og pisk lidt mere.
3. I en separat skål blandes mandelmel, rismel, bagepulver og salt. Dette vendes nu forsigtigt over i skålen med brun farin, æg og lakrids, og så er kagen ellers klar til at komme i en springform beklædt med bagepapir.
4. Bag kagen i 40-45 minutter ved 175°C varmluft. Bemærk: kagen vil løfte sig og derefter falde sammen under bagningen - dette er helt normalt.
5. Når kagen er færdig, skal den køle af. Først herefter kan den evt. pyntes og selvfølgelig spises:D
God fornøjelse!
Comments