top of page

Pølsehorn

Opdateret: 15. jan. 2023

Super nemme glutenfrie pølsehorn lige til madpakken.


Arbejdstid: 30 minutter

Tid i alt: 2 timer og 45 minutter

Antal: 12 stk.

Glutenfrie pølsehorn

INGREDIENSER


Dejen:

6 dl lunkent vand (ca. 40 °C)

10 g glutenfri tørgær

3 spsk. HUSK (ca. 30 g)

110 g naturel yoghurt

2 tsk æblecidereddike

1 ½ fint salt

4 spsk. kartoffelmel

100 g fuldkornsrismel + lidt ekstra til bordet

120 g boghvedemel

120 g glutenfri havremel


Derudover:

6 pølser, skåret i halve

Sesam til toppen

1 æg til pensling

Ketchup

Evt. Sriracha

 

FREMGANGSMÅDE


1. Pisk vand, glutenfri tørgær og HUSK sammen, og lad det sætte sig i et par minutter. Når konsistensen er blevet tykkere, tilsættes naturel yoghurt, æblecidereddike og salt.


2. I en separat skål blandes kartoffelmel, fuldkornsrismel, boghvedemel og glutenfri havremel. Dette æltes derefter lidt efter lidt sammen med indholdet i den anden skål.


3. Når alt melet er tilsat, æltes dejen i cirka 12 minutter.


4. Dæk skålen til med film for at bevare fugten i dejen, og lad den hæve i 1 time og 30 minutter.


5. Efter hævning deles dejen op i to. Vend den ene klump ud på en bordplade, der er drysset med en smule fuldkornsrismel.


7. Rul dejen ud med en kagerulle - tilsæt evt. lidt ekstra mel, hvis den er for klistret - og skær den ud i 6 "pizzaslices".


8. Kom en smule ketchup og evt. sriracha på hvert slice, og placér en halv pølse. Rul nu 6 pølsehorn, pensl dem med æg og drys med lidt sesam.


9. Gentag nu denne proces med den anden halvdel af dejen.


10. Bag pølsehornene i 30-35 minutter ved 200 °C varmluft.


God fornøjelse!





Comments


bottom of page