top of page

Sandwichstykke med soltørrede tomater

Opdateret: 23. nov. 2023

Et luftigt og glutenfrit sandwichstykke med soltørrede tomater og rosmarin.


Arbejdstid: 40 minutter

Tid i alt: 3 timer

Antal: 8-10 stk.

Et luftigt og glutenfrit sandwichstykke med soltørrede tomater og rosmarin.
Glutenfrit sandwichstykke

INGREDIENSER


6 dl lunkent vand (cirka 40°C)

10 g glutenfri tørgær

3 spsk HUSK

100 g naturel yoghurt

2 tsk æblecidereddike

2 tsk salt

30 g hørfrø

30 g sesam

3 spsk soltørrede tomater, finthakket

2 spsk olie fra de soltørrede tomater, eller olivenolie

2 kviste rosmarin, finthakket

120 g glutenfri havremel

120 g boghvedemel

100 g fuldkornsrismel + lidt ekstra til bordpladen

2 spsk kartoffelmel

 

FREMGANGSMÅDE


1. I en røreskål blandes vand, tørgær og HUSK. Pisk et par minutter, og lad blandingen sætte sig indtil den har en grødet konsistens.


2. I mellemtiden blandes havremel, boghvedemel, fuldkornsrismel og kartoffelmel i en separat skål.


3. I ”grøden” tilsættes nu yoghurt, æblecidereddike, salt, hørfrø, sesam, soltørrede tomater, olie og rosmarin. Rør det sammen ved lav hastighed.


4. Efter et par minutter tilsættes melblandingen lidt efter lidt. Når alt melet er æltet ind i dejen, æltes der yderligere 10-12 minutter.


5. Kom film og et klæde over skålen og placér den et lunt sted, hvor den kan hæve i minimum 1 ½ time.


6. Drys med lidt rismel, og vend dejen ud på bordpladen. Skær den ud i 8-10 lige store stykker, form brødene og placér dem på en bageplade.


7. Bag dem ved 180°C varmluft i cirka 40 minutter – måske lidt mere eller mindre afhængig af ovnen.

Lad dem nu afkøle.


God fornøjelse!













留言


bottom of page