En vanvittig lækker simreret, der går pisse godt til hverdag eller hvis der inviteres gæster.
Arbejdstid: 30 minutter
Tid i alt: 1 time og 30 minutter
Antal: 4 personer
INGREDIENSER
Kyllingen:
4 stk kyllingelår, -overlår eller lign.
400 g champignon
35 g smør
Olivenolie
2 rødløg i både
4 fed hvidløg
6 kviste af frisk timian
4 dl hvidvin
2 dl hønsefond (eller bouillon)
3 dl fløde
Maizena majsstivelse
Salt og peber
Serveres med:
Ris eller frisk pasta
Frisk timian
Friskkværnet peber
Evt. noget lækkert glutenfrit brød
FREMGANGSMÅDE
1. Find en tykbundet gryde (gerne en støbejernsgryde, hvis man ejer sådan en) og kom smør samt en skvis olivenolie deri. Skru op for varmen, og brun kyllingen godt af på alle sider - husk godt med salt og peber her! Stil derefter kyllingen til side.
2. Sauter løg og finthakket hvidløg i resterne af fedtstoffet fra kyllingen, og kom derefter champignoner og frisk timian i gryden. Steg indtil champignonerne er sprøde og væsken er fordampet.
3. Kom nu også hvidvin, hønsefond og kylling i gryden, og lad det simre ved lavt blus i en times tid.
4. Herefter tages kyllingen op, og retten rundes af med fløde. For at tykne saucen tilsættes forsigtigt maizena blandet op med en smule vand. Smag til med salt og peber. And Voilà:D
God fornøjelse!
Comments