top of page

Kransekage

Kransekagen er som regel naturligt glutenfri, hvilket gør det dejlig nemt til nytår. Der skal ikke bruges alverdens meltyper, men kun få ingredienser, som kan findes i det lokale supermarked.


Denne kransekage har jeg lavet med et tvist af citron.


Arbejdstid: 1 time og 30 minutter

Tid i alt: 1 time

Antal: 12-16 personer

Kransekage

INGREDIENSER


Kransekagen:

500 g marcipan

1 økologisk citron, skallen og saften derfra

3 spsk. flormelis + lidt ekstra ved udrulning

50 g sukker

1 æggehvide


Glasuren:

150 g flormelis

1 æggehvide


Andet:

Spiseligt glimmer

 

FREMGANGSMÅDE

1. I en skål æltes alle ingredienserne til kransekagen sammen. Massen vil være en smule klistret, og det kan derfor være en fordel at bruge en smule ekstra flormelis under udrulningen, der skal foregå på følgende måde:

  • Del kransekagemassen op i 8 stykker, der vejer hhv. 44g, 54g, 64g, 74g, 84g, 94g, 104g og 114g

  • Stykkerne skal nu rulles ud i længder på hhv. 13cm, 16cm, 19cm, 22cm, 25cm, 28cm, 31cm og 34cm.

2. Enderne på hver af de udrullede pølser samles og der formes nu 8 pæne ringe. Disse placeres på en bageplade med papir.


3. Denne bageplade placeres nu ovenpå en ekstra bageplade for at undersiden af kransekagerne ikke bliver for mørk.


4. Bag kransekagen i en ovn ved 200°C almindelig ovn i cirka 10-15 minutter. Hold godt øje med kagerne undervejs.


5. Tag kagerne ud af ovnen og lad dem køle af. I mellemtiden kan glasuren forberedes - her piskes æggehvide og flormelis sammen til en tyk og sej masse.


6. Find et stykke mellemlægspapir og fold et kræmmerhus med hjælp fra en lille stykke tape. Kom en smule af glasuren deri og klip et lille stykke af kræmmerhusets spids, så der kommer et hul.


7. På de afkølede kransekager sprøjtes nu forsigtigt et fint mønster på toppen.


8. Når glasuren er størknet, placeres ringene til sidst ovenpå hinanden, og der sprayes/drysses med en smule glimmer for at gøre det lidt festligt.


God fornøjelse!




Comments


bottom of page