En hjemmelavet rødkål er ret undervurderet, hvis jeg selv skal sige det. Min version af en ægte julerødkål er både syrlig, salt og sød samt fint afstemt med et tvist af nellike.
Arbejdstid: 20 minutter
Tid i alt: 1 time og 30 minutter
Antal: 4-6 personer
INGREDIENSER
80 g smør
800 g rødkål
8 spsk. æblecidereddike
2 tsk fint salt
½ tsk stødt nellike
2 dl vand
Ca. 280 g ribsgelé
FREMGANGSMÅDE
1. Snit rødkålen - gerne en smule groft, da den falder sammen ved opvarmning - og kom den over i en mellemstor gryde med smeltet smør.
2. Sautér rødkålen et par minutter, eller indtil den har mistet en smule volumen.
3. Tilsæt nu æblecidereddike, salt, stødt nellike, vand og ribsgelé. Skru op for varmen på komfuret, så vandet begynder at koge.
4. Når alt vandet er fordampet, og du står tilbage med en lækker og fedtet rødkål, tages den af varmen, hvorefter den er klar til servering.
God fornøjelse!
Comments