top of page

Stegte forårsruller

Opdateret: 3. aug. 2023

Vi kender alle sammen den sprøde forårsrulle med filodej. Disse kan være meget svære at konkurrere med, når der skal tænkes i glutenfrie baner, men jeg synes nu alligevel, at alternativet blev ret godt!


Arbejdstid: 1 time

Tid i alt: 1 time og 30 minutter

Antal: Ca. 30 stk.

Glutenfri forårsruller

INGREDIENSER


Forårsrullerne:

1 rødløg

2 fed hvidløg

½ spidskål, fintsnittet

2 gulerødder, revet

250 g champignon, i skiver

500 g svinekød

Sesamolie til stegning

1 spsk Sambal Oelek

1 spsk fiskesauce

½ dl sød chilisauce

½ dl glutenfri soya

Ca. 30 stk rispapir

Smagsneutral olie til pensling

Evt. sesam


Serveres med:

Glutenfri soya

Sød chilisauce

 

FREMGANGSMÅDE


1. Find en gryde frem og varm en smule sesamolie op - pas på med mængden, da smagen er meget gennemtrængende.


2. Sauter nu rødløg og hvidløg i den varme olie. Når løgene er blanke, tilsættes svinekødet, som brunes af inden resten af ingredienserne kommes i gryden.


3. Hæld nu de resterende ingredienser over i gryden, dog med undtagelse af rispapir, smagsneutrale olie og sesam. Smagen justeres efter behov.


4. Find et tærtefad eller lignende frem, og fyld det op med varmt vand.


5. Kom et stykke rispapir ned i vandet, og placer det derefter på et skærebræt. I midten af rispapiret placeres en skefuld af fyldet fra gryden - her er det vigtigt, at der ikke kommer for meget væske med, da det vil gøre forårsrullerne skrøbelige.


6. Når rispapiret ikke længere er stift, så foldes først den ene halvdel af rispapiret henover fyldet. Derefter foldes siderne ind, og til sidst rulles den stramt. Dette gentages indtil der ikke er mere fyld.


7. Placér forårsrullerne på en bageplade, prik et lille hul i dem, pensle dem med en smule smagsneutral olie og vend dem evt. i lidt sesam.


8. Bag dem i ovnen i 20-25 minutter ved 200 °C varmluft.


9. Forårsrullerne serveres med glutenfri soya og sød chilisauce.


God fornøjelse!


Comments


bottom of page