Sikke et navn. Men wow en simpel og super lækker ret at smide på bordet. Dette er en thailandsk ret med svinekød, basilikum og friteret æg.
Arbejdstid: 25 minutter
Tid i alt: 40 min
Antal: 3-4 personer
INGREDIENSER
Kødet:
1 løg, skåret i ringe
2 fed hvidløg, hakket
1 chili, hakket
400 g hakket svinekød
1 spsk fiskesauce
3 spsk glutenfri soya
1 spsk brun farin
1 håndfuld basilikum, groft hakket
Smagsneutral olie til stegning
Flagesalt
Derudover:
3 dl ris + 4,5 dl vand + salt
3-4 æg
Lao Gan Ma chili olie
3 forårsløg
FREMGANGSMÅDE
1. Start med at koge risene i let saltet vand.
2. Mens risene tilberedes findes en pande frem, hvorpå løg, hvidløg og chili steges i smagsneutral olie.
3. Når løgene er klare og har taget en smule farve, tilsættes svinekød, fiskesauce, soya og brun farin.
4. Steg kødet og tag det af varmen, når alt væsken er fordampet. Vend det til sidst med groft hakket basilikum.
5. Find en anden pande frem og dæk bunden med smagsneutral olie.
6. Når olien er varm, slås æggene ud på panden og friteres.
7. Anret tallerkner med hhv. ris, krydret svinekød, friteret æg med et nip flagesalt, chili olie og forårsløg.
God fornøjelse!
Comments